Vedr. mulig Diskusprolaps
Jeg kom til Jette med megen smerter i lænd, efter først at ha´været ved lægen som mente jeg havde fået en diskusprolaps.
Jette tog sig “kærligt” og grundigt af mig, og jeg mente bestemt at jeg kunne mærke noget sætte sig på plads i min ryg, det gjorde meget lidt ondt. Hovedpinen forsvandt også stille og roligt, og Jette fik bestemt også rette min krop godt op.
Allerede efter første behandlingt havde jeg det meget meget bedre.
Jeg valgte at forsætte ved Jette, da jeg har Multiple Sclerose hun hjalp mig meget grundigt med at “lette” alle mine kropsspændinger.
Jeg vælger helt klart at tage til Jette, hvis noget i min krop giver smerter eller andre problemer fysisk.
Venligst Marta Klinkby Ørts
Behandling efter en operation for discusprolaps.
Efter en akut discusprolaps i ryggen, havde jeg problemer med
arvæv, det låste mit venstre ben og gav mig manglende føling i
2 tæer. Jette's behandling med Kranio-Sakral Terapi hjælper mig
meget, da hun ved, hvor hun skal trykke, og derved bliver der løst
op i lænden, så jeg får følelsen i benet igen. Nu kan der gå flere
måneder mellem mine behandlinger.
- Tina Henning, Spjald.
Bækkensmerter - Bækkenløsning.
Jeg kan virkelig anbefale en behandling hos Jette. Jeg har gået med bækkensmerter
gennem hele min graviditet, gik til både fysioterapi og akupunktur for at lindre smerterne, men uden at virkningen har været fantastisk. Jeg havde hjælpemidler, som både stok og krykker i brug for at få hverdagen til at glide.
Så blev jeg anbefalet at prøve Kranio-Sakral Terapi, da det kunne have en positiv virkning på mit problem. Jeg var da lidt skeptisk, inden jeg skulle afsted, men tænkte, at hvis det bare kunne tage toppen af smerterne, var det da klart værd at prøve!
Så jeg tog ud til Jette, og må sige, at det har været de bedste penge, jeg nogensinde har brugt! Det viste sig at mine hofter sad skævt, og det var hovedgrunden til mine smerter. Hun satte mine hofter på plads, uden nogen smerte overhovedet. Det er nu 2,5 uge siden, og må sige, at jeg har det fantastisk, selv med kun 4 uger til termin. Takket være Jette kan jeg nu gå igen og få dagligdagen til at fungere!
Synes helt sikkert, at det har været det hele værd, ville bare have ønsket, at jeg havde
kendt til behandlingen noget før. Det ville ha' sparet mig for rigtig mange smerter!
- Lotte Andersen
Behandling af baby.
Vores lille dreng på ca 4-5 uger, havde været meget anspændt og urolig i et stykke tid. Vi var i tvivl om han bare var konstant sulten, eller om han havde ondt i maven. Han spændte meget når han havde spist, og virkede meget utilfreds når han skulle af med en prut. Samtidig ville han kun lægge på den ene side af hovedet. Han sov heller ikke særlig lange lure, da han vågnede som om han havde ondt. Vi troede at det var helt normalt, men så faldt jeg over Jettes behandlinger. Om ikke andet, så få afklaret om der var nogle skævheder.
Han var en stor dreng ved fødslen, og den var gået hurtigt. Jette kiggede på ham, og han havde skæve hofter, og ondt i nakken.
Efter én behandling var der en klar forbedring, og det hjalp rigtig meget på maven. Han virkede hurtigt mere tilfreds, og sov nogle længere middagslure. Han fik én behandling mere en uge efter, for at løsne det sidste i nakken. Det tog nogle dage, og så var nakken også helt i orden.
Vi ville ønske vi var taget afsted noget før, ikke mindst bare at få tjekket om der skulle være nogle skævheder efter fødslen. Det var helt klart alle pengene værd, og Jette var bare super dygtig. Vi tøver ikke med at komme afsted næste gang.
- Camilla
Jeg synes, også lige I skal ha' en historie, der har været i et blad. Det er Trine Rosenberg, der har stået for behandlingen af Lucas. Trine er min dygtige læremester.
Kranio-Sakral Terapi i stedet for medicin
Nu skal du have en historie fra det virkelig liv. Og lov mig, at du giver den videre til alle i din omgangskreds, som kæmper med et barn, der ikke trives. Det her er historien om Lucas.
Pia Jørgensen var omsider blevet gravid, efter at have forsøgt længe og til sidst fået hjælp via reagensglasmetoden. Og der var endda tvillinger på vej. Lykken var stor. Det var en dejlig graviditet, dog kunne Pia tydeligt mærke, at den tvilling, der lå oppe under ribbenene i den ene side, var meget aktiv og urolig i forhold til det andet barn.
Børnene blev forløst ved kejsersnit.
Hurtigt gik det op for Pia og hendes mand, at deres to sønner var meget forskellige. Hvor Sebastian var en blid og rolig dreng, var Lucas urolig, meget sensitiv og græd utrolig meget. Ofte kunne hele hans lille krop spænde op som en flitsbue.
Lægen sendte dem videre til hospitalet, hvor man ville tjekke Lucas for epilepsi, men undersøgelserne afviste, at det var det, han fejlede.
Samtidig kæmpede forældrene med den dårlige samvittighed, over at måtte lade Sebastian ligge mere alene, de følte de svigtede ham, fordi Lucas gjorde så kraftigt krav på dem.
Kræfterne var små, drengene var efterhånden fem måneder gamle, og forældrene mere og mere rådvilde. Ville dette mareridt da aldrig få ende? Kunne der være noget alvorligt galt? Og ikke mindst: Hvordan kunne de hjælpe deres barn, og hvem kunne gøre noget?
På et tidspunkt møder Pia en sygeplejerske, som nævner kranio sakral terapeut Trine Rosenberg. Og selv om familien var slidt ned og desperationen egentlig var til stede, så gik der alligevel et stykke tid, før de fik tid til en behandling.
Alle gode gange tre
Lucas skreg under første behandling, og der var ingen mærkbar effekt efterfølgende. En uge senere fik han sin anden behandling, og det gentog sig – skreg under behandlingen og ingen effekt at spore.
Men efter tredje gang begyndte der at ske ting og sager. Han skreg ikke, han var samarbejdsvillig, og han blev langt mere rolig efterfølgende.
Trine Rosenberg konstaterede, at Lucas havde et skævt bækken, myoser op langs ryggen, skæve ryghvirvler og store spændinger i kraniekanten. Og efterhånden som Trine arbejdede med sin blide behandling, kom Lucas i bedre og bedre trivsel, og der kunne gå længere tid mellem hver behandling.
Lucas kom i en helt almindelig skoleklasse, udviklede omkring 3.-4. klasse Tourettes syndrom (ticks og ufrivillige lyde og bevægelser), men også her kunne kranio sakral terapi hjælpe.
Skolen viste sig god og rummelig hele vejen, og der var aldrig drillerier, hvilket hjalp med til, at Lucas ikke behøvede specielle omstændigheder, som en støttepædagog etc. Familien ønskede sig hverken diagnoser eller medicin og klarede sig udelukkende igennem med rummelighed, humor, kærlighed og Trine Rosenbergs behandlinger. Derudover havde drengene stor glæde af gymnastik, svømning og anden sport.
16 år og styr på tics
I skrivende stund er Lucas en ung mand på 16 år. Han klarer sig godt, er bidt af en kajak og dyrker det på eliteplan.
Han kan selv mærke, hvornår det er tid til at få behandling. Når der er for meget stress på, får han tics ved øjnene og munden, og så sender han en sms til Trine, og han får igen ro i sin krop.
Lucas' historie vidner om, at selv i meget slemme tilfælde kan det være muligt at få hjælp. Det er bestemt ikke sædvanligt at have behov for behandlinger i så langt og tæt et forløb. Men, som Pia siger:
– "Tænk, hvis vi ikke havde fundet vej til kranio sakral terapi! Så havde vores liv været med en dreng med dårlig trivsel og med diagnose, specialskole og medicin".